image

This job could be yours

Apply for this jobMore current vacancies
Contact headhunter regarding this jobMail a friend

Executive Global Headhunting – Energy

 Print
  
Job locationRegion Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
Business typeHeadhunting
ID8402
ContactContact headhunter regarding this job
 
 

Job description


Branchens bedste rekrutteringskonsulent med potentiale til partner søges til vores Energy Segment.

 

VIRKSOMHEDEN

Vi blev etableret i 1993 i Danmark. I dag er SAM Headhunting Group A/S Danmarks og Nordens største headhunting virksomhed. Vi er repræsenteret i 26 lande og har 250 ansatte. Kunderne rækker fra danske såvel som store internationale koncerner til en lang række børsnoterede virksomheder samt mindre opstartsvirksomheder.

 

SAM Headhunting A/S har markedets stærkeste koncepter inden for headhunting af direktører, ledere og specialister. Med en række af branchens dygtigste og mest erfarne medarbejdere sætter vi fortsat nye standarder inden for national og international headhunting. Hos SAM måler vi succes først på kvalitet, herefter på gensalgsprocent og til sidst på omsætning. Vi ønsker uvildighed i kvalitetsmålingerne, hvorfor vi benytter Rambøll Informatik i alle processer.

 

Vi har de seneste år specialiseret vores headhuntere, som bearbejder markedet i segmenter – herunder Energi. Grundet en stigende efterspørgsel på vores unikke kompetencer inden for Energi, ønsker vi at styrke dette segment både i Danmark og internationalt.

 

STILLINGEN

Vi søger en kompetent konsulent med stort drive til at udbygge vores position inden for energi.

 

Dine væsentligste opgaver bliver: 

  • Selvstændigt og i teams at arbejde med rekrutteringsprocessen fra salgsmøde til ansættelse - herunder salg, search, screening, kundemøder, test, kvalitetsanalyser, networking etc. i ind- og udland
  • Consulting, managementrådgivning og organisationsanalyser
  • Udvikle og udbygge egen kundeportefølje
  • Deltage i tværorganisatoriske opgaver i SAM Headhunting A/S for at videreudvikle virksomheden og dens koncepter

I jobbet modtager du support fra en erfaren partner, kolleger samt vores servicecenter. Lokalt indgår du i en mindre gruppe af headhuntere og partnere, men du får løbende kontakt til kolleger i såvel Danmark som i de udenlandske selskaber. Videndeling og netværk er nøgleord.

 

Alle vores medarbejdere er certificeret i de test- og analyseværktøjer, som vi benytter, og du vil naturligvis blive trænet til de nødvendige certificeringer.  Det ligger os meget på sinde at videreudvikle medarbejdere for at fastholde talenter. Dette betyder ca. 15 kursusdage årligt.

 

KANDIDATEN

Der er flere indgange til et job hos SAM Headhunting A/S. Det er dog afgørende, at du har en betydelig salgserfaring, er stærk i den personlige kontakt, og befinder dig godt i dialogen med kunder.

 

Vi forventer, at du kommer fra en tilsvarende stilling i enten rekrutteringsbranchen/konsulentbranchen eller fra en overordnet lederstilling indenfor energibranchen, hvor du har opnået erfaring med ledelse og udvælgelse af nye medarbejdere. Kompetencer indenfor managementrådgivning og consulting vægtes meget højt foruden naturligvis erfaring fra vindenergi, energiforsyning, eltransmission og/eller off-shore industrier.

 

Det er vigtigt, at du har et godt kendskab til erhvervslivet og lyst til at begå dig på ledelsesniveau. Du bør være i besiddelse af et betydeligt personligt samt forretningsmæssigt netværk og gerne have en videregående uddannelse som MBA, Cand. Merc. eller lign. Desuden vil erfaring fra bestyrelsesarbejde være en stor fordel til denne stilling.

 

Som person har du selvtillid til at kunne påvirke og forhandle på strategisk niveau, en stærk analytisk iagttagelsesevne, en tillidsskabende personlighed og gode administrative egenskaber. Det er vigtigt, at du evner at planlægge din hverdag og trods et højt tempo med skarpe deadlines formår at overholde vores kvalitetsstandarder i samarbejdet med både kunder og kandidater.

Da vi som nævnt ofte arbejder for internationale virksomheder, skal du som minimum beherske engelsk i skrift og tale. Mestrer du andre sprog, vil dette kun være en fordel.

 

VI TILBYDER

En spændende karrierestilling, i et internationalt firma med stor fremgang, hvor alle dine kompetencer kommer i spil. Få mere information på www.sam-int.dk eller www.sam-int.com.

 

ANSØGNINGSFRIST

SAM Headhunting får mange henvendelser på jobannoncer. Samtidig arbejder vi med egentlig headhunting samt vores egen, meget omfattende CV-database, hvorfra vi udvælger kandidater med den rette profil til jobbet. Når vi vurderer, at vi har et tilstrækkeligt antal egnede kandidater, tages jobannoncen af vores hjemmeside. Hvis denne stilling har din interesse, vil vi derfor opfordre dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

 

ANSØGNING

Du kan søge stillingen ved at klikke på nedenstående link ”Kontakt headhunter vedrørende dette job”, som gør det muligt for dig at sende din ansøgning eller et spørgsmål direkte til den pågældende headhunter. Alternativt kan du benytte linket ”Søg dette job” øverst på denne side, hvilket herved giver dig mulighed for at indtaste dit CV og lade det indgå i vores internationale database. Såfremt dit CV allerede ligger i vores database, behøver du blot at referere til dit journalnummer ved brug af ”login” funktionen under ”Søg dette job”. 

 

SAM Headhunting A/S

Mikkel F. Birn, CEO

Voldbjergvej 14

8240 Risskov

Mobil: 2053 5263



Contact headhunter regarding this job