|
| |||||||||||||
| |||||||||||||
Job descriptionTil PR electronics, som er en af Europas førende leverandører af moduler til industriel signalbehandling, søger vi en indkøbschef, der kan bidrage til at forstærke virksomhedens fortsatte positive vækst. VIRKSOMHEDEN PR electronics er en af Europas førende leverandører af moduler til industriel signalbehandling. Virksomheden har et globalt netværk af agenter, repræsentanter og datterselskaber. Den er repræsenteret via egne datterselskaber i 6 europæiske lande, i hele Nordamerika ved det amerikanske hovedkontor i San Diego og i mere end 30 lande via agenter, forhandlere og distributører. PR electronics motto ”Signals the best” er valgt ud fra den betragtning, at procesindustrien har brug for de mest fleksible og driftsikre moduler til signalbehandling. Rationalitet, driftssikkerhed og fleksibilitet udgør grundpillerne i PR electronics’ filosofi, og den har siden grundlæggelsen i 1974 leveret produkter af meget høj kvalitet. PR electronics er en international produktionsvirksomhed med hovedsæde ud til Kalø Vig på Djursland. Virksomhedens kernekompetence er fremstilling af analoge og digitale moduler til industriel signalbehandling af en meget høj kvalitet. Virksomheden er særdeles velkonsolideret og har ca. 120 medarbejdere på hovedkontoret i Danmark og 190 ansatte på koncernplan. Se endvidere på www.prelectronics.com STILLINGEN Indkøbschefen er overordnet ansvarlig for virksomhedens styring af indkøbs-/lagerfunktionen, herunder indkøb, råvaremodtagelse, håndtering, indlagring, fratagning til produktionsordrer og pakning af færdigvarer til forsendelse til både danske og udenlandske kunder. Det forventes, at indkøbschefen gennem en proaktiv tilrettelæggelse og ledelse af indkøbsfunktionen, kan bidrage til at forstærke virksomhedens fortsatte positive vækst. Dette forudsættes at ske gennem en international matrix af strategiske og taktiske underleverandører, som til stadighed evalueres i forhold til leverance evne, -kvalitet, pris og samhandelsvilkår i øvrigt. Indkøbschefen skal gennem sit personlige engagement og drive, positionere og brande PR electronics som en attraktiv og proaktiv samhandelspartner. Det forventes endvidere, at den interne dialog med andre funktionsområder, som salg, udvikling, produktion og innovation sker hyppigt, og at indkøbsfunktionen er på vidensmæssig forkant med markedsudviklinger og trends inden for elektronikkomponent sektoren. Ansvar og opgaver:
KANDIDATEN Kendetegn for den rette kandidat kan være:
Kandidaten har ideelt set en merkantil uddannelse eks. cand.merc. eller HD i afsætning, gerne med fokus på indkøb, international procurement og/eller et solidt kendskab til logistik. Nogle års ledelseserfaring med gode kompetencer inden for planlægning, leverandørforhandling og sourcing. Der forudsættes et solidt kendskab til elektronikproduktion /-branchen, gerne fra en lignende stilling i en international organisation/produktions-/teknologivirksomhed. Et godt kendskab/netværk til Asien, USA og Europa er et godt grundlag for kandidaturet. Af personlige karakteristika vægtes, høj personlig integritet, analytisk, struktureret og velkommunikerende med et højt kvalitetsniveau i gennemførelsen. Kandidaten skal endvidere have pondus, være en markant og resultatorienteret personprofil, som er i stand til at omsætte strategiske beslutninger til taktiske indsatsområder for indkøbsafdelingen. Solide kommunikationsegenskaber på forhandlingsniveau i dansk, engelsk og gerne tysk. TILTRÆDELSE Snarest muligt. ANSØGNINGSFRIST SAM Headhunting får mange henvendelser på jobannoncer. Samtidig arbejder vi med egentlig headhunting samt vores egen, meget omfattende CV-database, hvorfra vi udvælger kandidater med den rette profil til jobbet. Når vi vurderer, at vi har et tilstrækkeligt antal egnede kandidater, tages jobannoncen af vores hjemmeside. Hvis denne stilling har din interesse, vil vi derfor opfordre dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt. ANSØGNING Du kan søge stillingen ved at klikke på nedenstående link ”Kontakt headhunter vedrørende dette job”, som gør det muligt for dig at sende din ansøgning eller et spørgsmål direkte til den pågældende headhunter. Alternativt kan du benytte linket ”Søg dette job” øverst på denne side, hvilket herved giver dig mulighed for at indtaste dit CV og lade det indgå i vores internationale database. Såfremt dit CV allerede ligger i vores database, behøver du blot at referere til dit journalnummer ved brug af ”login” funktionen under ”Søg dette job”. SAM Headhunting Group A/S Bo Fensbæk, Senior Partner Hollufgaards Allé 1-3 Contact headhunter regarding this job |


Print